preload spinner

Garn

Hos Garnspiren finder du et stort udvalg af forskellige typer og kvaliteter af garn fordelt på 9 hovedkategorier.

Vores Alpaca kategori er delt i to grupper: Alpaca garn som består af en 100 % langhåret børstet alpaca fra Fam. Davidsen og en blandingsgarn bestående af bomuld, merino uld og alpaca fra Lana Grossa. Samt to tykkelser garn i baby alpaca gruppen, fra det tyske familiefirma Lamana.

I kategorien Andet garn finder du Brillino fra Lana Grossa, garn der kan bruges som et sjovt indslag i dit strikketøj.

Under Bomuldsgarn finder du garner uden uld, det vil sige rene eller forskellige blandinger af bomuld, hør, viskose, bambus og silke.

Vi har hentet Solo Lino og Per Fortuna fra Lana Grossa, som er GOTS certificeret. GOTS er den højeste certificering inden for bæredygtig og økologiske tekstiler. Bag GOTS er organisationen Global Organic Textile Standard, det er en international økologisk mærkning af tøj og tekstiler, der skal sikre bæredygtighed i hele produktets livscyklus. For at blive GOTS certificeret er det et krav at mindst 95 % af materialet er økologisk.

Vi har forskellige typer af Farveskifte garn primært fra Lana Grossa og Fam. Davidsen. Det kan være en udfordring at strikke med farveskifte garn, men når man har knækket koden får man et sjovt og lækkert resultat.

Mohair garn har vi i 3 kvaliteter og et stort udvalg af farver.

I vores Silke kategori har vi en dejlig blanding af silke og bomuld.

Strømpe garn har vi som ensfarvet og flerfarvet.

Uld garn kategorien indeholder vores største udvalg af garn. Vi har ren uld i flere tykkelser og forskellige blandinger af kvaliteter for eksempel uld/silke, uld/bomuld, uld/yak, så kan du strikke alt til vinter sæsonen.

De seneste år er det blevet utrolig populært at strikke og hækle, især er der kommet godt gang i pindene i corona tiden, hvor mange havde tid til at udfolde sig kreativt. Håndstrikning er den mest brugte form for strikning, på 2 eller fire pinde eller rundpinde. Men du kan også strikke på maskine, på strikkelise, fingerstrik eller på strikkering, som kan være i flere størrelser med en rund eller aflang form.

Strikning er tid til fordybelse, kreativitet, fællesskab og samarbejde. Det er populært at strikke alene eller mødes med venner i strikkecafeer og andre fællesskaber, for at hygge, slappe af og strikke sammen. Bedstemødre strikker bluser og sokker til børn og børnebørn. Du kan strikke alle vegne, hvor der en pause alene eller sammen med andre, og det er nemt at have pinde og garn med i tasken.

Strikning og hækling er en metode til at fremstille tekstil ud fra garn, men med hver sin teknik, hvor du strikker med alle masker på pinden eller hækler med kun en maske. Grundmaskerne i strikning er ret og vrang, og de letteste teknikker, for specielt nystrikkere, er glatstrik og retstrikning. Mange synes at det er nemmere at give sig i kast med hækling, fordi der kun er den ene maske at holde styr på.

Der er flere andre måder at strikke på. Ribstrik som for eksempel strikkes med 1 ret, 1 vrang eller 2 ret og 2 vrang som gentages, disse bruges mest som kantstrik. Du kan også strikkes med et vilkårlige antal ret og vrang masker men altid samme maske over hinanden. Perlestrik består af ret og vrang masker, som strikkes forskudt og danner et mønster. Vævestrik, mønsterstrik, i 1970éren var det populært at strikke hønsestrik, kabelstrik eller snoninger, der strikkes med hjælpepind, hvor maskerne flyttes foran eller bagved arbejdet.

I hækling er der 5 grundmasker – luftmasker, kædemasker, fastmasker, halvstangmakker, stangmasker. Med disse grundmasker kan du hækle en uendelighed af mønstre, og du kan hækle beklædning, accessories, ting til boligen som tæpper og puder og meget mere.

Uanset om du strikker eller hækler, kan du formgive dit projekt med ud og indtagninger. Ud og indtagninger bliver meget brugt til at formgive ærmer i trøjer, men kan også bruges til indsnit eller til at skabe flotte mønstre.

Når du strikker eller hækler trøjer eller andet i ren uld anbefaler vi at du vasker det i hånden (med mindre andet er skrevet på garnets banderole) med uldvaske middel i håndvarmt vand. Skyld det gode og TRYK vandet ud. Lig trøjen mellem et par håndklæder og tryk mere vand ud. Lad den tørre udbredt for eksempel på et tørrestativ eller et klinke gulv i badeværelset, det er godt hvis der er gulvvarme.

Hvis garnet kan vaskes i maskine, er det en god ide at ligge dit færdige projekt i en vaskepose eller et gammelt hvidt pudebetræk, for at undgå at det bliver strukket ud af form.

Her på vores hjemmeside kan du finde forskellige kvaliteter garn til ethvert strikke eller hækleprojekt. Rigtig god fornøjelse med at gå på opdagelse i vores store udvalg.