preload spinner

Bomulds garn

Bomuld

I vores bomulds kategori finder du gode garner der er lette og luftige til sommer.

Landlust er en blanding der består af 50 % silke og 50 % bomuld, hvilket gør garnet dejlig behagelig og blødt. 

Ecopuno er en blanding med bomuld, uld og alpaca, spundet i en kæde, så det er mere luftigt.

Per Fortuna er en fluffy kædespundet garn som består af 74 % økologisk bomuld og 26 % genanvendelig polyamid. Garnet er en fin erstatning for uld, hvis du har problemer med at bære uld. Det har uldens bløde egenskaber og er en fluffy og let langhåret garn.

Hos Garnspiren bestræber vi os på at finde gode bærerdygtige garner, Per Fortuna fra Lana Grossa som er GOTS certificeret. GOTS er en højeste certificering inden for bæredygtig og økologiske tekstiler. Bag GOTS er organisationen Global Organic Textile Standard, som er en international økologisk mærkning af tøj og tekstiler, der skal sikre bæredygtighed i hele produktets livscyklus. For at blive GOTS certificeret er det et krav at mindst 95 % af materialet er økologisk.

Økologisk bomuld dyrkes uden brug af skadelige pesticider og ukrudt fjernes ved håndkraft og ikke ved brug af diverse ukrudtsbekæmpelsesmidler. Desuden bruges der langt mindre vand til dyrkning af økologisk bomuld. Det er i høj grad sundere for både jorden det dyrkes på, miljøet omkring og for landmanden og arbejderne der dyrker den økologiske bomuld. Det betyder at landmænd og deres familier ikke udsættes for giftige kemikalier i jorden eller gennem deres mad og vand.

Ca. en tredjedel af alt tøj i verden er produceret af bomuld det er derfor vigtigt, at vi for at gøre en forskel for miljøet, klimaet og bæredygtigheden vælger produkter der er certificeret.

Bomuld er en naturfiber fremstillet af frøulden fra forskellige arter af bomuld som dyrkes i tropiske egne og man har dyrket og brugt bomuld i mindst 3000 år.

Fibrene fra planten bliver håndplukket og bliver oftest spundet til garn eller tråd. Fibrene i bomuld er flade og skruede og er derfor lette at spinde og farve. De bedste fibre er op til 60 mm lange.

Bomulds fibre har en høj sugeevne, er nemt at indfarve og meget slidstærkt. Tøj lavet af bomuld er meget blødt og behagelig at have på huden og er åndbart, det vil sige at det kan transportere fugt væk fra kroppen. En lang række af de tekstiler vi omgiver os med er produceret af bomuld på grund af slidstyrken og at det kan vaskes ved høj temperatur. Udover tøj er det produkter som sengetøj, håndklæder, klude, viskestykker, stofservietter, duge og meget mere.